Ser man bort fra de patriotiske sange og slogans, som i dag promoveres af charlatanen de Georgescu, var Rumænien aldrig et stærkt land, snarere en nation af kujoner, der ikke ønskede at forstyrre nogen. Altid vasaller af imperier og guidet i alliancer, mens historiens vind blæser. Vores tilstedeværelse i EU og NATO markerede den bedste periode i Rumæniens historie, men det skyldes ikke os, men snarere det europæiske koncept om at skabe et solidt rum.
I disse dage er der i München en sikkerhedskonference (Munich Security Conference (MSC)), hvor 50 stats- og regeringsledere deltager. Mindre Rumæniens præsident, Nicușor Dan. Sandheden er, at Rumænien ikke rigtig har brug for sikkerhed. Med hvor mange forrædere vi har, ville russerne blive ventet med blomster og vil ikke få overraskelser som i Ukraine, hvis de invaderede os.
I stedet deltager Maia Sandu, præsidenten for Republikken Moldova, som udover de allerede afholdte møder med flere statsledere også i dag vil deltage i et diskussionspanel om emnet bekæmpelse af hybride trusler. Rumænien har heller ikke tid eller... heller ikke lyst til disse diskussioner. Rumænien venter tålmodigt på at se, hvad skæbnen har i vente. Den venter i sløvhed, inkompetence, ude af stand til at skrive sin egen historie. Jeg afventer med stor interesse en ny Queen Mary til Rumænien.
